|
 |
Stegt fisk
|
Stegt fisk kommer nemmere til at smage godt end dampet
fisk. Ulempen er, at det kræver en pande eller
grill.
Eksemplet herunder viser en pandestegt kulmulefilet.
Se andre opskrifter på stegt fisk nederst på siden |
| |
| Pande eller grill |
Stegning på en engangsgrill
Gør kun forsøget med fisk med meget fast kød som f.eks. laks
eller med tynde fileter, der kun skal steges på skindsiden.
Tykke filetstykker fra f.eks. kulmule, som på billedet overfor, er
vanskelige at stege på en engangsgrill, fordi kødet er vandigt og
løs i strukturen.
Pandestegning. Stegning af fileter på begge sider
Steg kødsiden ved høj varme, så der efter få minutter dannes en
så stærk stegeskorpe, at fisken kan vendes uden at "gå i fisk".
Steg herefter fisken færdig på skindsiden ved lavere varme.
Pandestegning. Skindstegt fiskefilet
Tynde fileter (og hele småfisk) kan steges fra skindsiden på få
minutter. Hele småfisk som f.eks. sardin skal naturligvis vendes.
Fileter med en tykkelse over 2 cm skal have lang tid ved svagt blus.
Hvornår er "nok" nok?
Fisken er stegt færdig, når den tykkeste ende af en filet har skiftet
farve fra en ubestemmelig farve til en anden ubestemmelig farve,
der for mange fisk ligner hvid. (Fisk af laksefamilien undtaget). |

Kulmule
Billedet af kulmulen er i den bedste hensigt stjålet fra
skagenfood.dk som er et
eldorado for fiskespisere. |
| Pandestegt kulmule |
 |
Opskriften er nem
622 gram kulmulefilet til kr. 150/kg blev skåret over i 6 stykker
med
et nogenlunde ensartet volumen.
Stegt 6 minutter på kødsiden og herefter 10 min. på skindsiden.
Billedet viser 2. dags versionen med brasede grønsager og den
fortræffelige fiskesauce, som også er beskrevet på
webstedet.
Om kulmule
I følge skagenfood bliver de fleste kulmuler, som er landet i DK,
eksporteret til sydeuropa og den er derfor måske svær at finde i
danske fiskeforretninger.
Kulmule kan efter mine smagsløg hamle op med helleflynder,
men
til en lidt lavere pris.
Det undrer mig derfor ikke, at den er populær i sydeuropa.
Kulmule på fransk: Merlu/Colin. På italiensk: Nasello/Merluzzo |
| |
|
|
| Andre opskrifter |
Findes endnu ikke! |
|
| Bækørred |
Forel med spisbart skind |
|
|
 |
|
|