the house Forsiden | Software | Personligt | Realklasse 3B | MX-5 | Kolindsund | Camping | Fiskeopskrifter | Kontaktinfo the car

 
Campingtur i starten af september 2010. 14 dages ferie i Provence og Alperne
   
Peugeot 404
Udsigt fra Camping la Rochette i Guillestre tæt på N94 mellem Gap og Briançon, Provence-Alpes.
   
Turen var planlagt som en tur igennem de svejtsiske alper

Sådan gik det ikke helt.
Vi ankom planmæssigt til Albertville i fint sommervejr, men vi pakkede teltet om
morgenen i silende regn og tog derfor sydover mod Provence.
(En alpetur i regnvejr er ikke meget bedre end turen fra Herning til Ringkøbing).
Desværre kom vi denne dag ikke langt nok sydover.

Da vi ankom til campinpladsen i Colmars, ca. 30 km syd for Barcelonnette, var der
det dejligste sommervejr, men vi vågnede allerede kl. 2 om natten, fordi vi frøs.
Om morgenen fandt vi ud af, at det skyldtes frostgrader, som vores udstyr ikke er
beregnet til.

Campingpladsen ligger 1250 m.o.h. og det er for højt med sommerudstyr og så
sent på sommeren.
Frostgrader om natten
Al plads er udnyttet Der er plads til alt i en MX-5

Vi medbringer et ret stort telt, en dobbelt luftmadas, dyner og hovedpuder,
bord og to stole, et komplet køkken for 2 personer, PC og 30 meter ledning,
tykke bøger og flere kortbøger samt enorme mængder af (dame)tøj.
Men så er der også fyldt op overalt.

Alligevel lykkedes det os at klemme 6 flasker Alsace vin ind på vej hjem.
Åbningtider i franske detailhandelsbutikker

Regn med at der selv i større byer er siesta et sted mellem kl. 12 og 16.
Intermarché har dog åbent alle ugedage.

Trådløst internet for dem med PC eller en smartphone

Det er så almindeligt på franske campingpladser, at de ikke skilter med det.
Prisen er enten gratis eller 1 ?/time, men nettet dækker ofte kun ved receptionen.

Vejrudsigter er ret interessante for en alpetur

For dem med en iPhone eller iPad findes der applikationer for vejrudsigter, som
ikke kræver megen download, men for dem som ikke har sådant grej, har jeg
fremstillet en liste over vejrtjenester, der kan hentes med et ringe download fra en
PC eller en anden smartphone end Apple's.
Europæiske vejrtjenester

intermarche
Der findes et utal af bjergpas i alpeområdet

Vi kom over 10 af dem. Nogle kendte og nogle mindre kendte.
Passene er alle forskellige og det er svært at fræmhæve nogle frem for andre,
men det gør jeg så alligevel.

Col d'Allons fra Barcelonnette og sydover giver ikke de spektakulære udsigter, som
kan opleves andre steder, men der kan virkelig køres ræs på den svagttrafikerede
rute. Mellem 2000 og 6000 rpm i 2. gear hele vejen op.

Col de la Bonette fra Saint-Sauveur-sur-Tinée til Barcelonnette. Flotte udsigter over
europas næsthøjeste bjergpas. Passet indgår i La Route des Grandes Alpes og
hvis passageren kun har nerver til 1 bjergpas, er dette passet. Her kan der også
køres ræs, men der er meget mere trafik her end over Col d'Allons.
(Cime de la Bonette er en lille krølle på vejen øverst på Col de la Bonette, som
bringer vejen op i 2802 m.o.h. og hvorfra man over en sti på få hundrede meter kan
komme helt op på toppen til et udsigtspunkt med 360 graders udsigt).

Furkapass og Col de la Bonette giver efter min mening de bedste udsigter.
Furkapass er ca. midt i Alperne og uha da, hvor er det hele stort.
Vi kørte over disse pas

30-08-2010. Col d'Allons, 2250 m.
02-09-2010. Col de Vence, små 1000 m.
03-09-2010. Col de la Bonette, 2715 m.
03-09-2010. (Cime de la Bonette, 2802 m.)
04-09-2010. Col de Mont Cenis 2083 m.
04-09-2010. Col de l?Iseran, 2770 m.
05-09-2010. Col du Petit-Saint-Bernard, 2188 m.
05-09-2010. Col du Grand-Saint-Bernard, 2469 m.
06-09-2010. Furkapass, 2436 m.
06-09-2010. Gotthardpass, 2106 m.
08-09-2010. Simplonpass, 2005 m.
   
col d'allons col d'allons
Col d?Allons. Position: 44° 17? 51,6?N 6° 35? 38,9?E Col d?Allons. Position: 44° 18? 2,4?N 6° 35? 12,4?E
col de la bonette col de la bonette
Col de la Bonette. Position: 44° 19? 17,9?N 6° 48? 17,7?E Col de la Bonette. Position: 44° 22? 20?N 6° 46? 57,5?E
furkapass furkapass
Furkapass. Position: 46° 33? 22,1?N 8° 21? 19,8?E Furkapass. Position: 46° 34? 18,2?N 8° 24? 35,4?E