the house Forsiden | Software | Personligt | Realklasse 3B | MX-5 | Kolindsund | Camping | Fiskeopskrifter | Kontaktinfo the car

 
Campingtur i august/september 2010. Provence og Alperne
Alpetur 2010 Udsigt fra campingpladsen i Guillestre
Ruten i grove træk Camping la Rochette i Guillestre mellem Gap og Briançon
   
Turen var planlagt som en tur gennem de svejtsiske alper

På grund af vejret i Alperne måtte vi dog tage en tur omkring Provence og på vej fra
Albertville overnattede vi i Colmars, ca. 30 km syd for Barcelonnette.

Vi ankom til campingpladsen i fint sommervejr, men natten og morgenen bød på
frostgrader, som vores udstyr ikke er beregnet til.

En højdemåling om morgenen viste, at vi befandt os 1.250 m.o.h. og det er altså
for højt med sommerudstyr i eftersommeren.
Senere på turen overnattede vi uden problemer 950 m.o.h.

Vores nuværende højdemåler er GPS-baseret og kræver en PC.
Præcisionen er høj, men det tager 10 - 30 minutter at udføre en højdemåling.

Naturligvis spiller det aktuelle vejrlig også ind på nattemperaturen, men jeg vil
alligevel anskaffe mig en upræcis analog højdemåler.

Frostgrader om natten i Colmars
Al plads er udnyttet Der kan være ufatteligt meget grej i en MX-5

Vi medbringer et ret stor telt, dobbelt luftmadras og tilhørende sengeudstyr,
bord og to stole, PC og 30 m. ledning med adaptere for CEE og Schukostik,
et komplet køkken for to personer, herunder vores Coleman Sportster.
3 tykke kortbøger over Tyskland, Frankrig og Italien samt et stort udvalg af litteratur.
2 paraplyer, GPS i flere udgaver samt nødvendigt håndværktøj.

Desuden ubegribelige mængder af fodtøj og andet tøj, som Marianne mener er
absolut nødvendigt på en campingtur.

På trods af at bilen hermed er fyldt til bristepunktet, lykkedes det alligevel få plads
til 6 flasker Alsacevin på hjemturen.
Middagslukning
Regn med at butikkerne selv i større byer er lukkede i en periode fra kl. 12 - 16.
Intermarché i Frankrig holder dog åbent alle ugedage.

Internet
Trådløs internetadgang på franske campingpladser er så almindeligt, at de heller
ikke skilter med det. Netværket dækker måske kun omkring receptionen, men er
enten gratis at benytte eller koster kun en bagatel.

Italiensk brød
Jeg har selv erfaret det. Fem af mine kolleger har også. En gammel bekendt med
mangeårig erfaring i Italien bekræfter det:
Italiensk brød er helt uinteressant
Eneste undtagelse:
Franske Carrefour har oprettet filialer i Italien, som sælger godt brød.

Vejudsigter
Ingen alpetur uden vejrudsigter.
Se listen med europæiske vejrtjenester i et nyt vindue
Åbningstider for Intermarché
   
Der findes et utal af alpepas og vi kom kun over nogle af dem

Passene er alle forskellige og det er svært at fræmhæve nogle frem for andre,
men det gør jeg så alligevel.

Col d'Allons fra Barcelonnette og sydover giver ikke de spektakulære udsigter,
som kan opleves andre steder, men der kan virkelig køres ræs på den svagt
trafikerede rute. Mellem 2000 og 6000 rpm i 2. gear hele vejen op. Ret sjovt!

Col de la Bonette fra Saint-Sauveur-sur-Tinée til Barcelonnette. Flotte udsigter over
europas næsthøjeste bjergpas. Passet indgår i La Route des Grandes Alpes og
hvis passageren kun har nerver til 1 bjergpas, er dette passet. Her kan der også
køres ræs, men der er meget mere trafik her end over Col d'Allons.
(Cime de la Bonette giver en lille krølle på vejen øverst på Col de la Bonette, som
bringer vejen op i 2802 m.o.h. og hvorfra man over en sti på få hundrede meter kan
komme helt op på toppen til et udsigtspunkt med 360 graders udsigt).
(Cime = Summit = Højdetop)

Furkapass og Col de la Bonette giver efter min mening de bedste udsigter.
Furkapass ligger ca. midt i Alperne og uha da, hvor er det hele stort og råt.
Vi kørte over disse pas

30-08-2010. Col d'Allons, 2250 m.
02-09-2010. Col de Vence, små 1000 m.
03-09-2010. Col de la Bonette, 2715 m.
03-09-2010. (Cime de la Bonette, 2802 m.)
04-09-2010. Col de Mont Cenis 2083 m.
04-09-2010. Col de l’Iseran, 2770 m.
05-09-2010. Col du Petit-Saint-Bernard, 2188 m.
05-09-2010. Col du Grand-Saint-Bernard, 2469 m.
06-09-2010. Furkapass, 2436 m.
06-09-2010. Gotthardpass, 2106 m.
08-09-2010. Simplonpass, 2005 m.
   
Col d'Allons Col d'Allons
Col d'Allons. Position: 44° 17’ 51,6”N 6° 35’ 38,9”E Col d'Allons. Position: 44° 18’ 2,4”N 6° 35’ 12,4”E
Col de la Bonette Col de la Bonette
Col de la Bonette. Position: 44° 19’ 17,9”N 6° 48’ 17,7”E Col de la Bonette. Position: 44° 22’ 20”N 6° 46’ 57,5”E
Furkapass Furkapass
Furkapass. Position: 46° 33’ 22,1”N 8° 21’ 19,8”E Furkapass. Position: 46° 34’ 18,2”N 8° 24’ 35,4”E
   
Provence og Côte d'Azur blev et dejligt afbræk på alpeturen med op til 30°  
Agave i blomstring Tourrettes-sur-Loup
Husløg kan blomstre voldsomt, men en Agave i blomst kender ingen grænser Tourrettes-sur-Loup få kilometer vest for Vence