the house Forsiden | Software | Personligt | Realklasse 3B | MX-5 | Kolindsund | Camping | Fiskeopskrifter | Kontaktinfo the car

 
Campingtur i starten af september 2009. 9 dages ferie i det nordlige Tyskland
Vi var blevet gjort opmærksomme det såkaldte Holsteinische Schweitz, der har byen
Plön som centrum (Position 4 på kortet overfor), så det var vores hovedmål.

Det Holstenske Svejts er virkelig også med sine mange søer og bakker et besøg
værd, men vejret var ikke med os på denne del af turen.

Vi overnattede 3 dage på den 4-stjernede plads 1,5 km sydvest for Plön, Spitzenort,
der har alt fra frisk morgenbrød til trådløst internet.
Campinghytter findes ikke omkring Grosse Plöner See. Vi spurgte på alle pladser
på grund af en vindstyrke omkring 15m/sek, men de udlejer kun en Mietwohnwagen.

Himlen skal dog falde ned før, vi lejer en udlejningscampingvogn.
Det svarer i vores øjne til at låne en tandbørste fra en tilfældig person på gaden.

Campingpladsen Spitzenort har også standpladser med god læ, så vi klarede os
på trods af den hårde vind. Desuden findes en velassorteret butik og en restaurant.

Spitzenort er den dyreste campingplads i området ved søen og med 24 euro/dag
er den også dobbelt så dyr at benytte som en Camping Municipal i Frankrig.
Ferietur september 2009
Torvet i Eutin Holsten, Eutin

Selv i så kort afstand fra Danmark som her på torvet i Eutin, 130 km fra Flensburg,
er der meget, det signalerer "udland".

Et gammelt gavlhus i bindingsværk.
Kirken som virker ret stor i forhold til byens størrelse.
Et moderne springvand i en stil, der matcher omgivelsene.
Manglen på affald, som pryder tilsvarende danske byer.

Plön, Malente, Eutin og mange andre byer i Holsten er helt sikkert værd at besøge,
men efter 3 dage med regn og blæst valgte vi at køre til Harzen.
Køreturen fra Holsten til Harzen var som at komme fra efterår til sommer

Temperaturen i Bad Harzburg var 29 grader, men den faldt naturligvis lidt, da vi gik i
højden som på billedet overfor, hvor vi er på vej fra Bad Harzburg mod Altenau.
24 grader i 500 meters højde er dog også OK.

Billedet overfor kunne være optaget mange andre steder i Europa, hvor man er
under skovgrænsen.
Problemet med Harzen er, at dette er et af de ret få steder, hvor det er muligt at
optage udsigtsbilleder, når man medbringer en bil.

Det kniber i det hele taget lidt med udsigten fra vejene, som er pakket ind i træer.
Hvis de fældede blot ½ promille af deres mange træer, ville Harzen blive meget
mere turistvenlig.
Mine klager over den manglende udsigt fra vejene skal ikke afholde nogen fra en
tur til Harzen, som i kort afstand fra Danmark byder på en natur, som vi ellers skal
til Norge for at finde tilsvarende.
Hvis man er ligeglad med udsigten fra vejene, er de i den vestlige del af Harzen til
gængæld særdeles velegnede til kørsel med hastigheder noget over det tilladte.
Vi mødte mange motorcyklister, som virkelig trykkede den af.
Die Harz
meru quebec Vores nye telt

Mens vi var i Plön tog vi en smutter til Globetrotter Ausrüstung i Hamburg.
Vi faldt for dette telt, Meru Quebec til 170 euro, plus lidt mere nyt grej.

Billedet er optaget noget sent på dagen, men det viser teltet i den sommertilstand,
som vi havde haft god brug for på sommerferien i Holland og Frankrig.

Teltet kan i den ene ende åbnes sådan, at det som her vist fungerer som solsejl.
Opholdsrummet har en ståhøjde fra 150 - 180 cm.
Sovekabinen har plads til 4 - 5 personer.
Desuden medfølger der en separat børnekabine til 2 mindre børn/1 voksen.

Teltets indretning er ikke optimal for vores behov, men opholdrummet er stort nok
og teltet er meget hurtigere at slå op end vores hidtidige telt.

Det helt rigtige telt til vores behov koster 900 euro, så det tænker vi lidt over.


Goslar

Goslar ligger i den vestlige ende af Harzen og lidt syd for fandt vi campingpladsen
Prahljust, tæt på byen D-38678 Claustal-Zellerfeld. (23 Km syd for Goslar).
Der findes så mange billeder af Goslar, at jeg i stedet viser udsigten fra pladsen,
der ligger i 600 meters højde.

Goslar er med sine 45.000 indbyggere ikke ret stor, men den tiltrækker så mange
turister, at bykernen med sine mange parkeringshuse ligner er storby.

Min sociale smertegrænse er overskredet, når jeg skal parkere i parkeringshus.
Byen er da værd at besøge, men mange andre byer i Harzen byder på de samme
karakteristiske bykerner med gavlhuse i bindingsværk med mange stoklag.
Campingpladsen Prahljust
Torvet i Quedlinburg Thale og Quedlinburg i den østlige del af Harzen

Klostercamping i Thale er anlagt i 2007 i gåafstand fra Zentrum.
Alt på pladsen er 100% i orden på nær, at der ikke findes trådløst netværk.
Thale i sig selv er lidt uinteressant, men byen har alt og er et godt udgangspunkt
for ture i Harzen.
Campingpladsen er ret lille med ca. 100 standpladser, men har også hytter.

Quedlinburg (10 Km fra Thale) er med sine 23.000 indbyggere lidt mere efter min
smag end Goslar.

Quedlinburg har ingen parkeringshuse og torvet (på billedet overfor)
er mindst lige så særpræget som torvene i Goslar.

I nogle af sidegaderne er stokværkene udbygget så meget for hver etage, at der
kun slipper lidt lys ned i gaderne.
En sådan byplan er meget sårbar overfor brand og de ældste huse er efter tyske
forhold heller ikke ret gamle. Det ældste, vi så, var fra 1687.
Deutsche Panzermuseum i Munster

På vejen hjem fra Harzen krydsede vi Lüneburger Heide og Munster, hvor vi besøgte
museet for panservåben, som er så gedigent og omfattende, at det også
har interesse for kvinder uden særlig interesse i kampvogne.

Her vises alt fra romerske stridsvogne over rustninger og uniformer til kampvogne,
der har været i drift indtil for få år siden.

Hovedvægten i den permanente udstilling er lagt på krigsmaskiner fra WW2

Overfor et billede fra museet af den tyske mellemtunge Panther kampvogn (45 ton),
der sammen med Tiger I og Panzer IV, var de mest udbredte tyske kampvogne
under WW2.

De blev fremstillet i mange varianter, men ingen af dem i et antal, der kunne hamle
op med de allieredes Sherman eller den sovjetrussiske T-34, der begge blev
fremstillet i ca. 50.000 eksemplarer.
Til sammenligning blev Tiger I kun fremstillet i ca. 7.000 eksemplarer.
Panther kampvogn
Tiger II Sherman
Den tunge tyske Tiger II (Königstiger, 72 ton) De allieredes noget lettere Sherman kampvogn (30 ton)
Se information om Deutsche Panzermuseum på byen Munsters websted