the house Forsiden | Software | Personligt | Realklasse 3B | MX-5 | Kolindsund | Camping | Fiskeopskrifter | Kontaktinfo the car

 
Køkkenknive til campingbrug
I følge den gældende våbenlov og retspraksis er kun 1 af de 7 viste knive på denne
side sikret mod en bøde på kr. 3.000 samt 7 dages hæfte:
Den næsten ubrugelige urtekniv nederst på modstående billede.

De 2 andre knive gør dig til kriminel pga. en bladlængde på hhv. 12,3 og 22 cm,
hvis du antræffes med knivene udenfor dit campingkøkken og f.eks opbevarer dem
i bilens bagagerum eller i en cykeltaske.

En fortræffelig køkkenkniv

Kniven i midten af billedet overfor er fra Frosts i Mora.
Den har fulgt os i 18 år og er endnu ikke blevet slebet, men er stadig meget skarp.
Knive med fast skaft
Knive med låsbart blad Alle knivene på billedet overfor er ulovlige efter den gældende våbenlov
alene af den årsag, at bladet kan låses i arbejdstilstanden.


Fra oven:
Opinel No 12, bladlængde 120 mm
Opinel No 10, bladlængde 95 mm
Buck 110x, bladlængde 93 mm
Gerber. (Perfekt lommekniv med en bladlængde på 65 mm og bredden 10 mm)

Min ældste Opinel, No 8, er nu blevet 35 år gammel, men er efter mange slibninger
også blevet gravmoden. Alt i alt: Opinel knive kan klart anbefales til campingbrug.

Opinel No 12 i rustfast stål koster 17 euro (ca. 130 kr) hos globetrotter.de
Slibning af knive

Alle knive fra lommekive over køkkenknive til økser bør være barberbladsskarpe

Dårligt slebne knive er mindre styrbare, fordi de kræver mere kraft under arbejdet
og derfor lettere kommer ud af kontrol end skarpt slebne knive. Sådan er det!

Overgangen mellem slibning og vedligeholdelse af æggen er flydende, men
Slibning består i at sætte skæret op i en bestemt vinkel, spids eller stump.
Vedligeholdelse af æggen består i at udjævne æggen efter skader under brug
indtil næste slibning.

Slibning af knive bør normalt overlades til professionelle, men der findes grej for
amatører, der med udvist tålmodighed og omhu, kan lykkes med et godt resultat.

Vedligeholdelse af æggen
1) Strygestål kan fås ned til en længde på 10 cm.
2) En blød honeklods eller en livrem af læder til den sidste afpudsning.
slibeudstyr
Lidt om knivstål

På alle knivene vist herover er bladet fremstillet af ét ensartet stykke stål, som er et
kompromis mellem krav til mulig skarphed, slibbarhed, robusthed og rustfasthed.

Stål med maksimal slibbarhed kombineret med maksimal robusthed findes ikke,
men Damaskus stål et vellykket forsøg herpå.
Knive fremstillet af Damaskus stål koster en formue og er ikke til campingbrug.

Lamineret stål

Produktet består i sin simpleste udforming i, at smede en blød stålkappe omkring
et stykke hårdt stål sådan, at det består af i alt 3 lag med det hårde lag i midten.

Metoden har på vore breddegrader været kendt siden den tidligste jernalder, hvor
den blev anvendt til fremstilling af økser og sværd og den videreføres i vore
nordiske broderlande til fremstilling af skede - og køkkenknive, som koster fra
næsten gratis til en formue for unika fremstillet af lokale knivsmede.

Frosts i Mora tilbyder en perlerække af billige brugsknive.
Laminerede knive er i deres produktkatalog under Steel markeret med et "L".
Slibesættet er et grundudstyr med 3 slibesten fra LS Lansky til omkring 700 kr.
Knivens skær kan med sættet slibes i grader fra 17 - 30, der dækker alle formål.
Udvidede sæt indeholder også dele for honing og finpudsning.
Slibesættet hører ikke hjemme i et campingkøkken, men det kan for alle husets
knive erstatte besøg hos en professionel knivsliber.

DMT, Diamond Honing Cone
Strygestålet er med sin længde på ned til 10 cm ideelt til campingbrug.
Prisen på omkring 300 kr. forekommer mig dog at være noget høj.

(Produkter fra LS Lansky og DMT kan findes ved opslag på Google)

Belgisk brok og Arkansas sten (ikke vist)
2 stykker sten som er fremragende til finpudsning af æggen på slebet stål.
Belgisk brok er den mest finkornede af de to stenarter og bør derfor foretrækkes.

Honeklodsen kan måske anskaffes i butikker for cykel - eller biludstyr. Pris ?
Ellers brug en livrem af læder til den sidste afpudsning.

Med dette simple, men ret dyre udstyr, kan de fleste skærende redskaber gøres
barberbladsskarpe.
Morgenbarbering med en skovøkse er nu mulig omend problematisk pga vægten.