|
 |
| |
| Trådløs internetadgang på
campingturen |
Mange danske og udenlandske campingpladser tilbyder internetadgang
over
deres trådløse netværk til en acceptabel pris.
Man skal derfor have gode grunde for at medbringe en privat trådløs opkobling
til internet.
Privat opkobling i Skandinavien
Problemet med en privat opkobling er, at den er knyttet til en bestemt
leverandør,
som kun dækker et begrænset stykke af geografien.
Danske leverandører dækker kun Danmark, måske Sverige og i nogle tilfælde
også Norge.
Privat opkobling i det øvrige Europa
Afhængig af leverandøren er det måske muligt, at få forbindelse til internet fra
Tyskland og sydover, men man må så påregne de sædvanlige uhyrlige takster for
roaming. Jeg har aldrig undersøgt disse muligheder.
Frygten for en telefonregning på 30 tusind for en uges ferie har afholdt mig fra
at
gøre forsøget. Priserne for datatrafik er lige så uigennemskuelige som for
telefoni.
|
 |
 |
Netværk som dækker Danmark, Sverige og Norge
NMT nettet
Nordisk Mobiltelefon Danmark A/S dækker de tre lande med en digital løsning
oven på det gamle NMT-net med en båndbredde i praksis på 600/300 kbit/s.
Dækningen er næsten 100 %, men deres salgskanaler har en dækning på 0 %
og det er i praksis umuligt at købe en NMT-løsning.
3G nettet
Alle de kendte netoperatører tilbyder 3G datatrafik over deres egne sendenet,
men
firmaet 3's sendenet er indtil videre det, som giver den bedste dækning i
Danmark.
Firmaet "3"
og dets lavprisselskab
OiSTER
benytter det samme sendenet.
Dækningsområde, priser og muligheder varierer for de to selskaber, men deres
løsninger kan i mange tilfælde erstatte husets faste ADSL forbindelse.
Båndbredde i praksis 2.000-5.000/385 kbit/s for hhv. download/upload.
Se en sammenligning af netoperatørernes priser på
bredbaandspris.dk |
|
Valg af computer til campingbrug
Alle bærbare computere kan bruges, men ringe størrelse, lav vægt og især
lang batterilevetid tæller meget på en campingtur.
Samsung NC10 NetBook er i efteråret 2009 et af de bedre køb til formålet
Se siden om PC til campingbrug på dette websted
eller se
Produktinformation om Samsung NC10 på
samsung.com
Pas på med NetBooks, der er sampakket med en 3G opkobling
Købsprisen for en sampak kan være næsten ned til ingenting, men den betales
over en bindingsperiode for 3G abonnementet på typisk 6 måneder.
Det kan være en taberløsning, hvis 3G nettet ikke dækker der, hvor du bor, og du
har købt sampakken i en tvivlsom internetbutik.
Der er kun småpenge at spare ved at købe en NetBook sampakket med 3G,
men hvis det endelig skal være, så køb den i Bilka eller et andet stort sted,
som
i forvejen er kendt for god kundeservice.
Køb hellere din bedste NetBook og din bedste 3G opkobling hver for sig |
Dækning med 3G på din private adresse og en evt. fastliggerplads
Netoperatørerne viser gerne kort over deres dækning af Danmark, men det er min
erfaring, at de ikke altid er tilstrækkelig pålidelige.
(Min mobiltelefon skulle i følge operatøren være godt dækket på min private
adresse,
men selv en dårlig forbindelse kræver, at jeg står ved bestemt vindue i
overetagen.
Den samme utilstrækkelige dækning gælder sikkert også for operatørens
datatrafik).
Det sikreste test er, hvis en i omgangskredsen bruger den samme netoperatør og
udstyr, som du påtænker at anskaffe, og beder vedkommende om at bruge udstyret
på din private adresse og/eller fastliggerpladsen for at se, om det virker her.
Ellers løb risikoen, køb en 3G opkobling til internet og prøv den af
Ved køb over internet har du en fortrydelsesret på 14 dage.
Hvis firmaets dækningskort viser, at din adresse skulle være dækket og den
alligevel
ikke er det, har du en god sag ved tilbagelevering af udstyret i
fortsat salgbar stand.
Din eneste omkostning bør i så fald kun være
fragtudgiften for returnering af udstyret.
Ikke desto mindre bør du ved al handel med netværksoperatører kalkulere med en
risiko for et tab på op til kr. 3.000 ved køb af ubrugelige varer eller
tjenesteydelser.
Tidligere havde vi landevejsrøvere i Danmark , men de er nu afløst af
netværksrøvere.
|
|
 |
|
|