the house Forsiden | Software | Personligt | Realklasse 3B | MX-5 | Kolindsund | Camping | Fiskeopskrifter | Kontaktinfo the car

 
Brændere kan groft opdeles efter deres brændstof: Gas-, sprit- eller benzinbrændere
 
Spritbrænderen Trangia i midten udmærker sig ved, at sættet også indeholder
2 gryder og en pande samt et integreret vindskjold.

De to andre brændere kræver et separat sæt med gryder/pande
og er desuden påvirkelige af vind.

Gasbrænderen bruger patroner, der punkteres ved indsættelse i brænderen.
(Nyere gasbrændere bruger oftest patroner med gevind og en lukkeventil).

Trangiaen kan tilføjes en brænder for andet brændstof end husholdningssprit.
Effekten kan hermed komme på højde med en Coleman benzinbrænder, men
Trangiaens simple og geniale koncept taber hermed lidt af sin uskyldighed.

Benzinbrændere som Coleman Sportster 533-700 er upåvirket af tryk og temp.
Ved fuld skrue er den i kraft af sin voldsomme effekt også upåvirket af vind.
Ved svag varme er en Coleman ligeså vindfølsom som gasbrænderen.

Vi har i over 15 år levet fint med en gasbrænder og løse gryder og pander.
Trangia stormkøkkenet med spritbrænder var en klar forbedring af køkkenet.
Coleman-brænderen inkl. løse gryder og pander har i kraft af sin voldsomme
effekt nu gjort sig uundværlig i vores campingkøkken.
brændere

Alle de viste brændere kan bruges i et campingkøkken

Gasbrændere har en moderat effekt, der afhænger af tryk og temperatur.
De kan ikke anbefales ved brug i stor højde eller ved lav temperatur
og de bør i blæsevejr beskyttes mod vind.
Billig, lav vægt og velegnet til sommercamping.
Kræver desuden separate gryder, pande og låg.

Spritbrændere har en svag effekt, men når de er indpakket i en Trangia, bliver
næsten al energien omsat til effektiv varme i gryden ovenover brænderen.
Ved brug i meget lave temperaturer skal brænderen forvarmes før start.
Lidt dyr, lav vægt, upåvirkelig af vind og anvendelig til camping hele året.
Gryder, pande og låg indgår i et Trangia stormkøkken.

Benzinbrændere har en høj effekt, der er uafhængig af tryk og temperatur.
Høj pris, lidt tung, men anvendelig under alle tænkelige forhold.
Kræver desuden separate gryder, pande og låg.
Madlavning med kun 1 brænder er lidt af en udfordring

Vi henfalder også ind imellem til platte løsninger, der kun omfatter opvarmning af
en dåse, men ellers kræver det kun lidt planlægning og fantasi at fremstille retter,
der ellers kræver flere blus.
Køb evt. Campingkogebogen af Gretelise Holm for ca. kr. 130 på saxo.com

Gas- og spritbændere kan købes flere steder i Danmark.
Coleman benzinbrændere føres vist nok ikke i Danmark.

Internetbutikken globetrotter.de sælger næsten alt indenfor camping og fritid.

Se mere information om brændere på globetrotter.de om:

Gasbrændere (et eksempel)
Trangia (et eksempel)
Coleman Sportster 533-700

Det bedste valg for nybegyndere i bil-camping, vandrerer og cykelturister

Vælg et Trangia stormkøkken med spritbrænder, der passer til dit behov
De koster fra 60 - 100 Euro inkl. gryder og pande.

Gasbrændere koster fra 30 Euro og opefter uden gryder og pande.

Benzinbrænderen Coleman Sportster koster 100 Euro uden gryder og pande.

Grydesæt til gas- og benzinbrændere kan fås fra 30 Euro og opefter.

Campister med et bagagerum bør kunne finde plads til 2 brændere

Mange retter kan fremstilles med 1 brænder, men det er ofte nemmere med 2.
Et Trangia stormkøkken suppleret med en gas- eller benzinbrænder og i
særlige tilfælde en engangsgrill, gør næsten al madlavning mulig.
Brændstof til campingbrændere

Spritbrændere bruger Ethanol, der kan fås overalt i Europa, under navne som
Husholdningssprit, Rødsprit, Teknisk sprit, Brennspiritus eller Alcool m.fl.

Gasbrændere kræver patroner, som skal passe til udstyret, og de er ikke altid
tilgængelige i en tilfældig landhandel i Vestnorge.

Benzinbrændere kan drives af almindelig blyfri benzin, men kan for reduceret
soddannelse fodres med Shell V-Power eller et tilsvarende benzinprodukt.

Brændstof til benzinbrændere helt uden soddannelse:
Dansk rensebenzin
Aspen 4-takt benzin
Reinbenzin eller gereinigtes Benzin
Coleman fuel